Julekalender Regnskovsskolen, Costa Rica

af Flemming Petersen

Sådan begyndte det

- historien om en julekalender.

Julen 1990 udgav Danmarks Radio en julekalender til fordel for en regnsskovsskole i den Centralamerikanske stat Costa Rica. Når børnene havde revet en låge af selve julekalenderen, limede de lågerne, med bagsiden udad, på en flot plakat med regnskovens planter og dyr. (se billedet)
Mine børn, der dengang var 4 og 2 år gamle, prøvede at følge med i historien om den stakkels, fattige familie, der ikke havde råd til en skoleuniform, hvorfor faren ulovligt vaskede guld i Corcovado Nationalpark. Takket være en rar politimand slap han afsted med et guldstykke netop så stort at pigen kunne få sin uniform. (se billedet)
Overskuddet fra salget af kalenderen gik til en regnskovsskole, der skulle ligge i regnskoven og lære de Costa Ricanske børn om, hvordan de kunne udnytte og bevare regnskoven på en bæredygtig måde. (se billedet)
Jeg har sammen med Jørgen Lobedanz besøgt regnskovskolen i 1994 med støtte fra bl.a. DANIDA og Gymnasieafdelingens rejsefond. Denne studietur resulterede i flere foredrag, besøg i regnskoven på Tornbjerg Gymnasium. Samt i 1997 en studietur med elever med tilknytning til Tornbjerg Gymnasium.




Opdateret 22 december 1997
Billederne er fra DR's Julekalender
og tilhørende plakat fra 1990.
[Siden er under udvikling]