Laboratoriet i regnskoven

af

Jørgen Lobedanz,

lektor i biologi,

Tornbjerg Gymnasium, Odense.


Udgivet i Skov og Folk nr. 3/99. Sept. 1999, 16. årg. side 4-5

Her gengives hele manusskriptet.


Fotos Camilla Nielsen, Stine Haugaard Jakobsen

Laboratoriet i regnskoven -

et økosystem der dufter, smager og summer

 

På Osa halvøen i det sydvestlige hjørne af Costa Rica nær Corcovado

Nationalpark ved stillehavskysten ligger Tropical Youth Center (TYC).

Centret er en forpost til nationalparken, som rummer et af de mest

artsrige økosystemer af tropisk regnskov. Ungdomscentrets bygninger ligger

spredt i en klynge omgivet af skov, der rejser sig som et grønt panorama

op mod den lavthængende regn, der damper for opadgående mod himlen. Senere

på dagen falder regnen med tropisk heftighed over lokalbefolkningen og en

gruppe studerende. Vi er 24 danskere, som er deltagere i centrets

internationale miljølejr "Camp Armadillo", der er arrangeret specielt for

en gruppe unge gymnasieelever fra Tornbjerg Gymnasium i Odense.


Børnenes U-landskalender og Nepenthes arbejder sammen

 

TYC ejes af miljøorganisationen Fundacion Neotropica, som i begyndelsen

af 90'erne overtog bygninger og et større areal fra et skovhuggerkompagni,

der havde opgivet voldsom hugst efter pres fra lokalbefolkningen.

Opgaven gik ud på at oprette et center, som skulle arbejde for bæredygtig

udvikling og dermed udnyttelse af naturressourcer i samarbejde med

regionens befolkning. I erkendelse af at den slags kræver tid, tålmodighed

og penge, valgte man at målrette aktiviteterne mod ungdommen og de lokale

skoler.

 

Centret blev skabt i 1993 i samarbejde med en række internationale

samarbejdspartnere og Fundacion Neotropica. Fra dansk side har DANIDA og

Børnenes U-landskalender 1990 ydet støtte til centret, og Regnskovsgruppen

Nepenthes har stået for den organisatoriske og praktiske gennemførelse af

DANIDAs støtteprojekter.

 

Centret arbejder lokalt med børn og unge på Osa halvøen, men også

nationalt og internationalt med henblik på at vise, hvordan man i praksis

arbejder med bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Desuden afholder

man workshops og efteruddannelseskurser for lærere i folkeskoler og

highschools. Her får deltagerne fundamentale færdigheder i økologi og

udarbejder selv undervisningsmaterialer, der bruges i daglig undervisning

på egen skole.

 

Skoven er et åbent, levende laboratorium

Laboratorieforholdene er naturtro, simple og komplekse. Selvfølgelig har

man et klasserum med stole, "white screen board" og borde, hvor man samles,

fremlægger, diskuterer og forklarer. Det sker i den åbne skolestue bygget

i traditionel storhytteform med et pragtfuldt tag tækket med palmeblade i

et smukt arkitektonisk mønster. Vel nok det mest fascinerende eksempel på

åben plan skole, man kan tænke sig. Og her virker det!

Laboratoriet er placeret uden om skolestuen, som ligger på kanten af

regnskoven. Det er et åbent, levende laboratorium. Det består af skoven

med træer, dyr og skovens folk. En biologisk mangfoldighed, som

umiddelbart fanger og fascinerer enhver, der besøger stedet. Kolibrierne

svirrer i luften foran tavlen og papegøjerne skratter i trækronerne, -her

arbejder laboratoriet døgnet rundt uanset om folk er tilstede eller ej. De

studerende kan stå på, hvor det passer med deres interesser, men de

undgår ikke at få et sammenhængende mønster af det økosystem, de befinder

sig i og selv bliver en del af under deres ophold. Økosystemet dufter,

smager og summer.

 

Unge danskere på international miljølejr

 

"Camp Armadillo" juli 1999 er vores anden miljølejr i samarbejde med TYC.

Den er planlagt sammen med projekt koordinator Carlos Araya og centrets

leder Rogelio Vargas. Vores gruppe er 21 gymnasieelever, som er engagerede

i regnskovproblematik og miljøspørgsmål. De kommer fra forskellige klasser

og er i alderen 18 -19 år, hvoraf nogle netop er blevet studenter. Alle

har deltaget i den forberedende studiekreds om land, folk og natur i Costa

Rica og rejseforberedelserne har strakt sig over to år.


Vi har gjort turen til centret i bus fra hovedstaden San José i det

centrale højland, hvor klimaet minder om en varm dansk sommerdag. Det

tager en dag at nå frem, men vi får landet på kroppen, mens vi kører op

over kølige bjerge i ca. 3000 meters højde og når den tropiske varme i

lavlandet på Osa halvøen.

Ved ankomsten indkvarteres vi i 8-mands hytter med fælles opholdsstue, bad

og toilet. Måltiderne indtages i den åbne spisesal, hvor der serveres

ris, bønner, masser af frugt og grønsager samt kød. Alt afstemt efter

madpyramiden, som vi alle kender hjemmefra, men færre praktiserer.



I vores program arbejder gruppen i begyndelsen med at lære skovmiljøet at

kende efter en forudgående sikkerhedsinstruktion af centrets undervisere

Susana og Aider. Vi inddeles senere i mindre grupper, der sammen med en

lærer arbejder på forskellige stationer i den lokale skov, der er såkaldt

sekundær regnskov efter hård hugst med små enklaver af lokale farme.

 

Berusede Tukaner i høje træer

Nogle af dagene går vi ind i den store skov, Corcovado Nationalpark.

Skovene på Osa halvøen udgør det største areal med tropisk regnskov, som

strækker sig langs Stillehavet fra Mexico til Panama. Med deres artsrigdom

og komplekse struktur ligner de skovene i Amazonas, Afrika og Asien.

Nedbøren varierer mellem ca. 3 og 6,5 meter årligt med egentlig regntid fra

august til november og en luftfugtighed på op mod 90 % følgende

klimarytmen i den intertropiske konvergenszone. Her findes mere end 750

træarter bl.a. vild muskatnød ( Virola), cigarkassetræet (Cedrella odorata)

og arter, som er endemiske, dvs. at de kun vokser her. Mere end 3000

plantearter kendes i øjeblikket. Man finder 116 øgleformer, 61 paddearter

og fuglene anslås til ca. 400 forskellige arter. Corcovado skoven er en

lavlandsregnskov, hvor træerne groft set vokser etagevis med enkelte høje

træer, der bryder gennem kronetaget og når en højde af 60-70 meter.

Tukanen, peberfuglen lever her. En imponerende fugl på ca. 56 cm med et

stort gulbrunt næb letter fra et træ. I flugten ligner den en "flyvende

banan". Aider fortæller at den bl.a. spiser muskatnødder. Og det sige, at

fuglene beruses af et kemisk indholdsstof i frugterne og bliver lidt

"snakkesagelige" i løbet af dagen. Dovendyr, brølaber, hvidhovedet

capuchinerabe, dødningehovedabe (Hr. Nelson) og edderkopaber ses på

turene, og flokke af papegøjer (Amazona farinosa) høres ustandseligt.

Tapir, jaguar og ocelot ser vi ikke, men de er her.


Et tropisk vadehav


En halv times kørsel fra centret arbejder vi en eftermiddag med

mangroveregnskov i den nærliggende Golfito bugt. Lokaliteten er et

eldorado for studiet af planters og dyrs tilpasning til at leve på kanten

af havmiljøet. Det vrimler med krabber og mangrovevegetation. Inde i en

lysning i mangroven møder vi en stor koloni af røde arapapegøjer (Ara

macao). Da vi forlader stranden følges vi af et monogamt par, som trækker

ind over kysten.

 

Unge planter skov

TYC har oprettet en miljøgruppe for unge i kystbyen La Palma. Gruppen

(Guacamaya) har startet en lille planteskole, og har udplantningsdag,

da vi er på besøg. Projektet sigter på at dyrke lokale træarter fra regnskoven

og sælge dem til egnens beboere, så skoven genrejses og udnyttes efter

principperne om bæredygtig udvikling. Vi deltager i plantearbejdet,

som er på 7000 træer af "Ron Ron" (Astronium), en træart,

der kan bruges til tømmer og møbler. Gruppen har lært at styre dyrkningen

og udvider med et efterfølgende projekt, hvor der skal produceres 50.000 stk.

af forskellige lokale træsorter.

I omegnen har et udenlandsk skovfirma gennem nogle år anlagt

plantager med Melinatræer til papirfremstilling og teaktræ til

møbelfremstilling. Det har ikke været problemfrit i lokalsamfundet, da

skoven ryddes og indtjeningen går i udenlandske lommer.


Skovens folk ser også tv



Osahalvøen har en befolkning på blot 12.000 på et areal lidt større end

Lolland og er altså meget tyndt befolket.

Et par arbejdsgrupper af vore studenter besøgte nogle af de lokale

familier for at høre om deres syn på skovrydning, bæredygtig udvikling og

forventninger til fremtiden. Det var åbenbart, at der er forståelse for at

bevare skoven, men også at få del i de materielle goder, som vi har i

vores del af verden. Man følger med på TV. PÅ TYC arbejder man derfor også

med miljøoplysning blandt lokale voksne beboere.


Målet er indsigt og bæredygtig udvikling


PÅ Tropical Youth Center på Osa halvøen får man lejlighed til at fordybe

sig i et enestående økosystem, hvor skov og folk hører sammen. Når man

tager derfra, giver det uvægerligt anledning til selvransagelse i vort

forhold til Danmarks natur og udnyttelsen af egne naturressourcer. Det er

let at få øje på ødelæggelserne i regnskoven, men mærkeligt nok svært at

se rovdriften på egen natur i industrisamfundene. At arbejde med

undersøgelser i tropisk regnskov giver kun indsigt og mening, når vi

samtidig vender blikket mod tempereret skov og natur i vores del af

verden. Det har studiegruppen gjort i biologitimerne inden besøget, og de

genoptager arbejdet ved hjemkomsten .

Tropisk Ungdoms Center på Osa halvøen giver indsigt i globale

miljøproblemer, gør opmærksom på vore egne lokale og viser, hvordan man

kan arbejde mod målet bæredygtig udvikling som det blev udtrykt i Agenda

21 på FN's miljøkonference i Rio 1992.

 

Jørgen Lobedanz , Tornbjerg Gymnasium august 1999.