af
Jørgen Lobedanz,
lektor i biologi,
Tornbjerg Gymnasium, Odense.
Udgivet i Skov og Folk nr. 3/99. Sept. 1999, 16. årg. side 4-5
Her gengives hele manusskriptet.
På Osa halvøen i det sydvestlige hjørne af Costa Rica nær Corcovado
Nationalpark ved stillehavskysten ligger Tropical Youth Center (TYC).
Centret er en forpost til nationalparken, som rummer et af de mest
artsrige økosystemer af tropisk regnskov. Ungdomscentrets bygninger ligger
spredt i en klynge omgivet af skov, der rejser sig som et grønt panorama
op mod den lavthængende regn, der damper for opadgående mod himlen. Senere
på dagen falder regnen med tropisk heftighed over lokalbefolkningen og en
gruppe studerende. Vi er 24 danskere, som er deltagere i centrets
internationale miljølejr "Camp Armadillo", der er arrangeret specielt for
en gruppe unge gymnasieelever fra Tornbjerg Gymnasium i Odense.
TYC ejes af miljøorganisationen Fundacion Neotropica, som i begyndelsen
af 90'erne overtog bygninger og et større areal fra et skovhuggerkompagni,
der havde opgivet voldsom hugst efter pres fra lokalbefolkningen.
Opgaven gik ud på at oprette et center, som skulle arbejde for bæredygtig
udvikling og dermed udnyttelse af naturressourcer i samarbejde med
regionens befolkning. I erkendelse af at den slags kræver tid, tålmodighed
og penge, valgte man at målrette aktiviteterne mod ungdommen og de lokale
skoler.
Centret blev skabt i 1993 i samarbejde med en række internationale
samarbejdspartnere og Fundacion Neotropica. Fra dansk side har DANIDA og
Børnenes U-landskalender 1990 ydet støtte til centret, og Regnskovsgruppen
Nepenthes har stået for den organisatoriske og praktiske gennemførelse af
DANIDAs støtteprojekter.
Centret arbejder lokalt med børn og unge på Osa halvøen, men også
nationalt og internationalt med henblik på at vise, hvordan man i praksis
arbejder med bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Desuden afholder
man workshops og efteruddannelseskurser for lærere i folkeskoler og
highschools. Her får deltagerne fundamentale færdigheder i økologi og
udarbejder selv undervisningsmaterialer, der bruges i daglig undervisning
på egen skole.

Laboratorieforholdene er naturtro, simple og komplekse. Selvfølgelig har
man et klasserum med stole, "white screen board" og borde, hvor man samles,
fremlægger, diskuterer og forklarer. Det sker i den åbne skolestue bygget
i traditionel storhytteform med et pragtfuldt tag tækket med palmeblade i
et smukt arkitektonisk mønster. Vel nok det mest fascinerende eksempel på
åben plan skole, man kan tænke sig. Og her virker det!
Laboratoriet er placeret uden om skolestuen, som ligger på kanten af
regnskoven. Det er et åbent, levende laboratorium. Det består af skoven
med træer, dyr og skovens folk. En biologisk mangfoldighed, som
umiddelbart fanger og fascinerer enhver, der besøger stedet. Kolibrierne
svirrer i luften foran tavlen og papegøjerne skratter i trækronerne, -her
arbejder laboratoriet døgnet rundt uanset om folk er tilstede eller ej. De
studerende kan stå på, hvor det passer med deres interesser, men de
undgår ikke at få et sammenhængende mønster af det økosystem, de befinder
sig i og selv bliver en del af under deres ophold. Økosystemet dufter,
smager og summer.
"Camp Armadillo" juli 1999 er vores anden miljølejr i samarbejde med TYC.
Den er planlagt sammen med projekt koordinator Carlos Araya og centrets
leder Rogelio Vargas. Vores gruppe er 21 gymnasieelever, som er engagerede
i regnskovproblematik og miljøspørgsmål. De kommer fra forskellige klasser
og er i alderen 18 -19 år, hvoraf nogle netop er blevet studenter. Alle
har deltaget i den forberedende studiekreds om land, folk og natur i Costa
Rica og rejseforberedelserne har strakt sig over to år.
Vi har gjort turen til centret i bus fra hovedstaden San José i det
centrale højland, hvor klimaet minder om en varm dansk sommerdag. Det
tager en dag at nå frem, men vi får landet på kroppen, mens vi kører op
over kølige bjerge i ca. 3000 meters højde og når den tropiske varme i
lavlandet på Osa halvøen.
Ved ankomsten indkvarteres vi i 8-mands hytter med fælles opholdsstue, bad
og toilet. Måltiderne indtages i den åbne spisesal, hvor der serveres
ris, bønner, masser af frugt og grønsager samt kød. Alt afstemt efter
madpyramiden, som vi alle kender hjemmefra, men færre praktiserer.
kende efter en forudgående sikkerhedsinstruktion af centrets undervisere
Susana og Aider. Vi inddeles senere i mindre grupper, der sammen med en
lærer arbejder på forskellige stationer i den lokale skov, der er såkaldt
sekundær regnskov efter hård hugst med små enklaver af lokale farme.

Nogle af dagene går vi ind i den store skov, Corcovado Nationalpark.
Skovene på Osa halvøen udgør det største areal med tropisk regnskov, som
strækker sig langs Stillehavet fra Mexico til Panama. Med deres artsrigdom
og komplekse struktur ligner de skovene i Amazonas, Afrika og Asien.
Nedbøren varierer mellem ca. 3 og 6,5 meter årligt med egentlig regntid fra
august til november og en luftfugtighed på op mod 90 % følgende
klimarytmen i den intertropiske konvergenszone. Her findes mere end 750
træarter bl.a. vild muskatnød ( Virola), cigarkassetræet (Cedrella odorata)
og arter, som er endemiske, dvs. at de kun vokser her. Mere end 3000
plantearter kendes i øjeblikket. Man finder 116 øgleformer, 61 paddearter
og fuglene anslås til ca. 400 forskellige arter. Corcovado skoven er en
lavlandsregnskov, hvor træerne groft set vokser etagevis med enkelte høje
træer, der bryder gennem kronetaget og når en højde af 60-70 meter.
Tukanen, peberfuglen lever her. En imponerende fugl på ca. 56 cm med et
stort gulbrunt næb letter fra et træ. I flugten ligner den en "flyvende
banan". Aider fortæller at den bl.a. spiser muskatnødder. Og det sige, at
fuglene beruses af et kemisk indholdsstof i frugterne og bliver lidt
"snakkesagelige" i løbet af dagen. Dovendyr, brølaber, hvidhovedet
capuchinerabe, dødningehovedabe (Hr. Nelson) og edderkopaber ses på
turene, og flokke af papegøjer (Amazona farinosa) høres ustandseligt.
Tapir, jaguar og ocelot ser vi ikke, men de er her.

En halv times kørsel fra centret arbejder vi en eftermiddag med
mangroveregnskov i den nærliggende Golfito bugt. Lokaliteten er et
eldorado for studiet af planters og dyrs tilpasning til at leve på kanten
af havmiljøet. Det vrimler med krabber og mangrovevegetation. Inde i en
lysning i mangroven møder vi en stor koloni af røde arapapegøjer (Ara
macao). Da vi forlader stranden følges vi af et monogamt par, som trækker
ind over kysten.

TYC har oprettet en miljøgruppe for unge i kystbyen La Palma. Gruppen
(Guacamaya) har startet en lille planteskole, og har udplantningsdag,
da vi er på besøg. Projektet sigter på at dyrke lokale træarter fra regnskoven
og sælge dem til egnens beboere, så skoven genrejses og udnyttes efter
principperne om bæredygtig udvikling. Vi deltager i plantearbejdet,
som er på 7000 træer af "Ron Ron" (Astronium), en træart,
der kan bruges til tømmer og møbler. Gruppen har lært at styre dyrkningen
og udvider med et efterfølgende projekt, hvor der skal produceres 50.000 stk.
af forskellige lokale træsorter.
I omegnen har et udenlandsk skovfirma gennem nogle år anlagt
plantager med Melinatræer til papirfremstilling og teaktræ til
møbelfremstilling. Det har ikke været problemfrit i lokalsamfundet, da
skoven ryddes og indtjeningen går i udenlandske lommer.
Lolland og er altså meget tyndt befolket.
Et par arbejdsgrupper af vore studenter besøgte nogle af de lokale
familier for at høre om deres syn på skovrydning, bæredygtig udvikling og
forventninger til fremtiden. Det var åbenbart, at der er forståelse for at
bevare skoven, men også at få del i de materielle goder, som vi har i
vores del af verden. Man følger med på TV. PÅ TYC arbejder man derfor også
med miljøoplysning blandt lokale voksne beboere.
PÅ Tropical Youth Center på Osa halvøen får man lejlighed til at fordybe
sig i et enestående økosystem, hvor skov og folk hører sammen. Når man
tager derfra, giver det uvægerligt anledning til selvransagelse i vort
forhold til Danmarks natur og udnyttelsen af egne naturressourcer. Det er
let at få øje på ødelæggelserne i regnskoven, men mærkeligt nok svært at
se rovdriften på egen natur i industrisamfundene. At arbejde med
undersøgelser i tropisk regnskov giver kun indsigt og mening, når vi
samtidig vender blikket mod tempereret skov og natur i vores del af
verden. Det har studiegruppen gjort i biologitimerne inden besøget, og de
genoptager arbejdet ved hjemkomsten .
Tropisk Ungdoms Center på Osa halvøen giver indsigt i globale
miljøproblemer, gør opmærksom på vore egne lokale og viser, hvordan man
kan arbejde mod målet bæredygtig udvikling som det blev udtrykt i Agenda
21 på FN's miljøkonference i Rio 1992.
Jørgen Lobedanz , Tornbjerg Gymnasium august 1999.