Christina Groth's
om
studieturen
1997
® Christina Groth 1997
--------------------------------
Tirsdag den 24. juni
Kl. 14.48 dansk tid
Så er vi afsted. Jeg var oppe kl. 3.30, men var faktisk frisk, underligt nok. 4.25 var det afgang, og kl 6.00 var vi i Billund.
Efter som vi først skulle flyve kl. 7.40, var der lidt ventetid. Den blev brugt til at kigge i shoppen. Tiden gik hurtigt, og snart var det afgang mod Amsterdam, hvor vi skulle mellemlande. Flyveturen varede ca. 55 min. og her nåede vi at få et let morgenmåltid det første i en lang række af måltider vi skulle få i løbet af den dag. I Amsterdam ventede vi i små 2 timer før vi 10.30 blev kaldt ud til flyet. I ventetiden læste Anne op fra en bog, hvor en folkeskolelærer har samlet små pudsigheder fra stile og andre opgaver. Det var ganske god underholdning.
Efter vi var gået ombord gik der dog mere end en time før vi var klar til afgang kl. 11.55. Vi fandt ligepludselig ud af, at turen var godt en time længer end forventet nemlig 10 timer og 15 min. Derudover skal vi også ned i Panama City og vente der en time. Vi har lige fået middag en kødret med ris og grøntsager + forret og dessert. Uden for er der sol og -49. Vi flyver i 10400 m højde med ca. 960 km/t. Nu er Dantes Peak begyndt, den vil jeg gerne se.
Kl. 19.31 Costaricansk tid
Flyveturen var lang. I Panama var vi inde i en fugtigvarm, klistrende og mystisk transithal.
Det var lidt af et chok at komme ind i lufthavnen. Det var så varmt, og alt klistrede, det var
virkelig ubehageligt. Videre igen. De fleste folk stod af i Panama, så vi kunne sidde, hvor vi
ville troede vi, men vi satte os på vores pladser før vi lettede, og hele vejen til San José var
der så meget turbulens, at vi ikke måtte rejse os, desværre. Vi oplevede også et lyn ret tæt på
flyet, det var der nogle, der ikke var særlig trykke ved.
Personalet på TYC
Da vi var ankommet til San José blev vi budt velkommen af vores to guider, Carlos og Monet, fra Fundación Neotrópica, samt en bus og en chauffør. På vej til Toruma fortalte Monet kort om nogle af de ting, vi så. Trafikken er forfærdelig. Værre end alle andre steder, jeg har set. Vi kunne ikke køre med vinduerne åbne, da vi så ikke kunne trække vejret.
Nu er vi blevet indlogeret på vores værelser, 8 sengs værelser. I Danmark er klokken nu 3.30 jeg har altså været oppe i 24 timer, så der er ikke noget at sige til, at jeg er træt.
Én efter en har vi været i bad, og vi har også fået købt vand i et lille supermarked ikke langt
herfra. På vej der til var himlen over de nærliggende bjerge oplyst af lyn, den blev helt lilla,
det var utrolig flot. Til trods for at klokken ikke er så mange, går de fleste i seng nu. Der er
dog nogle få, der skal ned på Pizza Hut og have pizza.
Onsdag den 25. juni.
I morges da klokken var 5.30 var vi alle vågne. Da folk havde været i bad, gik vi nogle stykker en tur ned til nationalmuseet. Det er ikke til at trække vejret. Nogle skulle have cigaretter på vejen hjem. Det er helt til grin, de koster kun ca. 6 kr. for en pakke. Der var lige kommet friskt brød i den forretning, hvor de købte cigaretter, det duftede himmelsk. Den morgenmad vi fik på vandrehjemmet var til gengæld meget kedelig. Tre stykker ristet toastbrød og en klat smør. Dertil kunne man få kaffe. Det mættede ikke meget.
I mellemtiden var vores bus ankommet og blevet pakket, og kl. 8.00 kørte vi. Den første 1½ time brugte vi til at finde øjendråber til Carlos søn. Anne L nåede også lige at kaste op.
Vi er nu på vej ned af de bjerge, vi har passeret. Vi er inde midt i en sky, så vi kan ikke se
mange meter. På vej over bl.a. Dødens Bjerg (folk er frosset ihjel på toppen, der kan blive ned
til -5) har vi set landskaber, som slår alt. Store, grønne bjerge dækket af lavthængende skyer,
dale og kløfter. Vi har endnu ikke set solen, men det kommer vel.
Ananas
Afsted kom vi, og Anne måtte af et par gange for atter at ofre til guderne. Naturen vi kørte
igennem var pragtfuld, men vi fik ikke taget nogle billeder, hvilket var virkelig ærgerligt. Da
klokken var ca. 13.30 holdt vi for at få frokost på en lille restaurant nær en lille by. En stor
portion ris og kylling og noget lokalt frugtsaft. Det var utrolig godt, men der var alt for meget.
Stort set ingen spiste op. Videre gik det. Vejene var elendige, det er de i øvrigt over alt i
landet, så nogle gange sneglede vi os afsted uden om alle de dybe huller i vejen, mens vi når
der var den mindste mulighed for det, kørte som dunder og djævel. Kl. 18.00 begyndte det at
blive mørkt og kl. 18.30 var det buldrende. Vi var først fremme på TYC kl. 20.15. Turen tog
altså 12 timer mod de forventede 6. Da vi stod ud af bussen fik vi et chok. Vi stødte mod en
mur af varme, mørke, fugtighed og larm. Det var overvældende.
Hus på regnskovsskolen.
Vi fik vores værelser, jeg skulle bo sammen med Birgitte og Samia, hvorefter der var mad. Maden bestod af kalkun og
ris + noget ubestemmeligt fromage til dessert. Der var også et kæmpe fad salat, som så meget
indbydende ud, men ingen af os turde spise det pga. vandet det var skyllet i og fordi det meste
bliver sprøjtet. Det var lidt synd for madmor, at vi ikke rørte det. En kæmpe sommerfugl og
en frø beskuede os mens vi spiste. Her er en konstant larm af dyr græshopper, cikader osv.
Sommerfugl
Klokken er nu 22.07 og vi er gået i seng med henblik på at sove. Her er så fugtigt, at det ikke er til at ånde og alt klistre. Her er én kakerlak.
Torsdag den 25. juni
Da klokken var 5.30 var vi vågne. Vi har alle sovet godt. Vi fik et bad og Samia og jeg gik en
tur i området for at se, hvordan det hele så ud i dagslys. Solen viste sig for første gang på
turen. Området er utrolig flot og meget varieret både hvad planter og dyr angår, men så
sandelig også, hvad terræn angår. TYC ligger ligesom i et hul. Bag ved hytterne går skoven
bare opad, og over for er der høje bjerge med skyer omkring. Nede foran nogle af
bygningerne stod der en del appelsintræer med grønne appelsiner. Vi vendte tilbage, og så var
det spisetid. Vi fik mysli med mælk, brød, omelet og tortillas, vandmelon og saft. Vi fik spist
og fyldt vores vanddunke. Kl 8.00 var der samling i hytten. Her fik vi endnu en velkomst, og
vores program blev gennemgået. Vi udfyldte personlige papirer og skrev vores forventninger
til stedet ned. De blev efterfølgende læst op af en anden.
Hvil.
Vandfald
Så var det afsted mod vandfaldet. Nogle havde lange bukser på og andre korte, det var
frivilligt. Jeg blev hurtig glad for, at jeg havde valgt de korte. Naturen er overvældende: flot,
stor, grøn eminent.
Kvæler
Undervejs lavede vi i grupper nogle undersøgelser. Om vands kredsløb, om føde til aber, om
trafik omkring en plante og om diversiteten inden for et lille område. Det var undersøgelse
planlagt af TYC, og øvelsesvejledningerne var svære at forstå, så det var ikke så spændende.
Epifyt,
kakao,
regnskovstræ.
Videre gik det. Undervejs var der bl.a. bananer, plataner, kakao (fruits of God), turkannødder, kaktusser og meget andet. Vi nåede frem til vandfaldet efter ca. 1 times vandring op og ned af smalle og stejle stier. Det var lidt af en oplevelse. Disse stier skulle vi senere blive vant til. Vandfaldet var flot, vandet var friskt, og vi badede vores svedige ansigt, + de lemmer, som nu var frie, i de kølige vand, for koldt var det bestemt ikke. Lige pludselig var der en 2 meter lang, sort slange, der kom gennem vandet. Først væltede Sune R., da han ville tage et billede, den kom lidt for tæt på. Bagefter rejste den sig op ad Carlos, der dog ikke virkede synderlig bange. Han fortalte os senere, at den ikke var giftig.
Det var varmt, alt var gennemblødt. Det var bare med at drikke vand masser af vand. Vi så
kolibrier, turkaner, giftfrøer, firben + diverse andre dyr. Da vi kom hjem var der ananas og
kiks, hvilket var vidunderligt oven på formiddagens strabadser.
Skolestuen
Så var det blevet tid til fremlæggelse af vores undersøgelser, hvilket var ret kedeligt og langtrukket. Herefter mente Jørgen og Flemming at vi lige skulle lave en plantediversitetsundersøgelse. Vi skulle undersøge 5 x 1 m2 for forskellige planter. Tælle dem, give dem udbreddelsestal og medbringe et blad fra hver plante. Camilla og jeg fandt 12 forskellige. Herefter skulle vi vælge os ind i forskellige grupper med henblik på kommende eksperimenter/undersøgelser. Dyr, planter, reportager og jordrespiration.
Vi har lige været ude og grave fælder ned til vores dyreundersøgelser. Vi så en ildflue, det var
flot.
Bille
Lyset er gået ud, så der er blevet sat stearinlys i glas på bordet, det er rigtig hyggeligt. Aftensmaden er på vej.Aftensmaden var ris med blæksprutte og grønne bønner og majs i en eller anden hvid dressing og vandmelon til dessert. Det sidste var godt, dat andet var knap så godt. Efter maden så vi et lysbilledshow om flagremus. Dernæst fortalte Monet om naturens opståen og Costa Ricas opståen.
Alle er trætte efter dagens udfoldelser, så vi er gået i seng nu.
Fredag den 27. juni.
Vi er nu på en lille grøn plads Los Patos inde midt i Corcovado National Park. Det regner for første
gang. Vi har lige set et dovendyr og taget billeder af det. Om de er blevet til noget vides ikke, for det var
langt væk. Vi har spist vores medbragte mad, sandwichs og drukket en masse lækker, kold
fresco. Vi kørte hjemme fra kl 7.45 og kørte til La Palma og lidt længere i bus. Derefter kørte
vi med traktor med en vogn, Traktor til regnskoven.
hvor vi kunne stå i . Vi startede med at hjælpe nogle
amerikanere, som kørte fast første gang, vi skulle krydse floden. Vi krydsede floden utallige
gange, og det gik op og ned, ud og ind. Nogle gange var der ingen vej, men kun flod. Vi tror
vi så en alligator, men ingen er sikker. Derudover så vi isfugle, vilde heste og mange andre
ukendte dyr. Da klokken var 9.55 blev vi sat af og begyndte at gå. Monet mente, at vi skulle
bruge 2 timer, men vi brugte kun én.
Kolibri-rede
På udturen gjorde vi mange stop for at se forskellige ting. Bl.a. så vi en kolibrirede med et æg
og en unge i. Gud hvor er det småt. Man kan slet ikke forestille sig, at det engang skal blive
til en fugl. Godt nok er kolibrierne heller ikke store, men alligevel. Hele stien, vi fulgte, var
lagt med træstykker med trådnet på. Det var faktisk smart.
Træ,
flere træer,
et væltet træ og
ananas-epifyt
Det regner meget. For ca. en ½ time kom vi hjem fra turen og så var vi nede i Aiders shop for at købe postkort. Det er kort, de selv har lavet, og de er enormt flotte.
På vej tilbage sad en grib og kiggede på os, og vi fik alle taget billeder af den. Ellers har vi set kongegribbe, rødhovedet gribbe, alm. Sorte gribbe, farvestrålende rørhøns og isfugle.
Nu vil jeg gå i bad. Jeg føler virkelig, at jeg stinker i flere miles omkreds. Vi sveder som et
eller andet vildt. Sveden løber af os, så vi er meget hurtigt gennemblødt. Endnu en gang kan
det konstateres, at det er dejligt med det kolde vand.
Flagermus
Så er det blevet mørkt og Jeanette, Louise, Birgitte og jeg sidder og skriver postkort og
dagbog. Vi har lige været på nattur, det var utrolig flot. Vi så bl.a. en slange og en edderkop,
der lignede en fugleedderkop, gekkoer firben og frøer. Da vi nåede længst ind i skoven, skulle
Slange
vi alle slukke vores lommelygter og tælle lyde det var kanonfedt.
Nu sidder vi i kantinen og jeg her lige set en knæler et rovdyr, der venter på sit bytte fascinerende.
Til aftensmad fik vi lasagne, ris og heart of palm en dyr delikatesse, som ikke smagte af noget særligt, samt vandmelon.
Lørdag den 28. juni.
Så er vi alle oppe. I nat har det tordnet og regnet meget af tiden. Det gør det tit.. Jeg har lige
redt seng. Der er lidt flovt, at ens seng er redt, når vi kommer hjem. Vi får vasket gulv, redt
seng, skiftet sengetøj, rene håndklæder og et nyt stykke sæbe hver dag, det er da, hvad jeg vil
kalde service. I går aftes (hånd)vaskede vi lidt tøj. Det er stadig driv vådt, og jeg har min tvivl
om, hvorvidt det nogensinde bliver tørt. Her er så fugtigt, så huden konstant er klam. Mandag
eller tirsdag får vi maskinvasket tøj på stedet endnu en service.
Svamp
I dag skal vi til en mangroveskov, hvor træerne vokser i saltvand og med flod og ebbe. Og så skal vi ud og bade i Golfo Dulce. Nu er det dog morgenmadstid.
Morgenmaden var god. Det var pandekager med honning, brødkage og mango, det var guld.
Kl 8.00 begyndte vi vores eksperimenter. Vi fangede knælere, edderkopper med unger, store
tusindben og andre små insekter. Andre er i gang med at interview og reportager.
Fangst-fælder,
endnu en fangst-fælde;
Undersøgelses-kvadrat.
Den lokale redaktionen.
Dyre-studier
Vi har været ude og bade i golfen. Vandet var utrolig varmt, men grumset. Efter vi havde spist frokost, (Spareribs, bønner og stegte kartofler) kørte vi mod øst mod Golfo Dulce. Vi var ved stranden for at se på mangroveskoven. Her så vi de flotteste konkylier. Der var en masse små krabber, 2 3 mm., der var også en del vinkekrapper. Vi så nogle lilla og blå krabber, hvilket så ret spøjst ud. Nogle var heldige at se helt postkasserøde krabber, så også her har vi set en stor diversitet. Stranden var sort, og der var en masse mudder. Min ene sandal hang fast og blev ødelagt. På stranden så vi for første gang papegøjer. Great scarlet macaw. De var rigtig flotte, men de larmede ufattelig meget. Vi så også diverse rovfugle, samt kæmpe fregatfugle og pelikaner. Og så var vi altså ude og bade. Bunden var meget blød, og inde ved kanten var der mange muslinger og sten, som jeg skar mig meget på. Vi skulle også langt ud, før der var noget vand. Når bunden blev hvirvlet op, fik man bundgrums over det hele. Det lykkedes Anne T at ødelægge først sine egne sandaler, for dernæst at låne Vargas´ og så ødelægge dem også.
Efter maden fortalte Vargas om nationalparkerne. Derefter så vi en udsendelse fra National Geographic om regnskoven i Costa Rica. Det var en flot film, men vi var alle meget trætte.
Søndag den 29. juni
Vi skulle op kl 5.15, morgenmad kl. 6 og afgang kl 6.30 mod El Tigre.
Flok i regnskoven
Det tog ca. 1 time og 40 min. at køre der ud, og så blev skoene snøret, eller gummistøvlerne
blev gjort klar. Jeg gik i gummistøvler med 3 par strømper og sportstape. Vi skulle have lange
bukser på. Det viste sig senere at være en pestilens. Solen skinnede og det var 36. Det gik
opad, opad og så lidt opad fra 0 til 230 meter på et meget kort stykke, det var virkelig stejlt og
ufattelig hårdt. Jeg kunne mærke hjertet banke helt ud i ørene. Sveden ikke bare dryppede af
os, nej den løb det var lidt vildt. Efter 10 15 min. faldt Jørgen fra, han blev svimmel. Lidt
efter opgav Lea, Benner, Samia, Marie og Anne L pga. træthed og hovedpine. Fra det sted og
til slutpunktet var der den ene flotte udsigt efter den anden. Det sidste stykke foregik i
regnskoven. Her var der utrolig mudret, og efter som det begyndte at regne, da vi vendte om,
blev det som brun sæbe.
Skovrydning med kvæg
På vej så vi papegøjer og dovendyr. Derfra, hvor vi spiste, kunne vi
se ned til, hvor vi startede. Der var faktisk langt. Her begyndte det for alvor at regne, men det
holdt op igen efter 15 min. Turen tilbage gik noget hurtigere, da vi gled det meste af vejen.
Det var faktisk ret sjovt. Det stykke fra der, hvor folk havde givet op til der, hvor vi spiste,
var ikke særlig hårdt, så alle kunne sagtens have gennemført det. Det gik godt nok opad, men
ikke mere end vi havde prøvet de andre dage. Da vi kom tilbage var der iskold fresco. Vi var
alle totalt gennemblødt. Vi skulle krydse en flod på vej, så nogle tog en frisker der.
FP ovenfra
I bussen var der halvkoldt, især fordi vi var våde. Vi holdt ind ved en shop, som vi tømte for
cola og fanta. På vej tilbage så vi også flere great scarlet macao'er og flotte sorte fugle med
røde vinger. Vi oplevede også et rigtig tropisk uvejr med regn og torden.
Sekundær regnskov
Vel hjemme var klokken kun 14.30, så vi havde oceaner af tid. Jeg gik i bad, skrev lidt dagbog, snakkede og fik renset rifter fra gårsdagens badetur. Mine fødder er faktisk ret ømme de steder, hvor jeg har skåret mig. Der er også gået betændelse flere steder. Men pyt. Aftensmaden var god. Madmutter var tilbage. Chili-ris, oksekød, sovs, bønner og stegte bananer. Vi spiste til det helt store lysshow. Himlen blev gentagende gange oplyst af lyn, det var utrolig flot.
Kl 19.00 var der film: The Burning Season. Den var lidt langtrukken, men pointen var klar. Til at starte med regnede det så kraftigt, at vi ikke kunne høre fjernsynet til trods for at der var skruet helt op for lyden. Efter filmen fik vi udleveret vasketøjsposer Alt vores tøj bliver vasket i morgen. Service eller bare service.
Samia er i aften blevet forvandlet til en morder, da der efter de kraftige regnskyl er kommet mange myg. 22.03 Godnat.
7.41 var det afgang til samme sted, som vi blev sat af i fredags. Herfra skulle vi gå en time
havde vi fået at vide det viste sig at blive til to. Der var 4 km. hver vej. Det er det længste vi
endnu har prøvet. Vi startede med at krydse floden 4 gange for mit vedkommende på bare
tær. Det gjorde lidt ondt, især fordi mine rifter ikke havde det særlig godt på trods af
vabelplaster. Der var vand til knæene, der var sten, og så var der meget strøm, faktisk så
meget, at det var svært at holde balancen. Jeanette måtte bæres over af Aider fordi hendes tå
ikke måtte komme i vand. Efter floden stødte vi på mudder, rødt mudder og så lidt mudder.
Vi gik opad og nedad. Det var totalglat. Efter ca. 2 timer nåede vi indianerne. Det var ganske
almindelige mennesker. Vi ventede ca. en time, og i den time stod det ned i tove. Så snakkede
vi med en af lærerne, hvorefter både vi og børnene i skolen spiste, dog hvert sit sted. De fik
varm mad lavet på bål og vi fik madpakker burgerbolle med ubestemmeligt kød. Så
begyndte det at regne igen. Vi var så inde i skolen og gennem Monet fortalte vi dem noget om
Danmark og sang Lille Peter Edderkop. De fik hæfter og blyanter af os. De sang en sang for
os, og vi tog billeder af dem. En pige solgte nogle armbånd. De var egentlig ikke særlig pæne,
men vi købte alle et alligevel. De var faktisk også lidt dyre 1500 dimser det er ca. 40 kr., men
det gik til hendes uddannelse.
Indianerdreng
og Indianerpige
Da vi starter med at gå kommer der et tordenskrald, jeg aldrig har hørt magen til, det var ufatteligt. Det rystede i jorden, og det gjorde ondt i ørene. Det var ret uhyggeligt, og der var ingen af os, der havde lyst til at gå ind i skoven på det tidspunkt. Og så stod det ned i tove igen. Alt dette regn gjorde det endnu mere glat end før. Da Monet havde sagt, at vi sagtens kunne have alm. sko på, for det ville ikke blive mudret, var der mange af os, der havde det. Vi gik i mudder til op over anklerne, så vi soppede i mudder i skoene. Vi gled og faldt, gled og faldt hele tiden. Der var faktisk ret sjovt. Alt mudderet resulterede i at de fleste gik gennem floden med sko på. Floden var nu helt mudderet til pga. udvaskning i bjergene, så vi kunne ikke se, hvor vi gik. Skoene blev faktisk rene, og det gjorde ikke ondt at gå gennem floden, samtidig med, at det var lettere at holde balancen. På vej ned var der en mand, der ville sælge os nogle tasker. De var lidt dyre, men der var ingen af os, der ville drømme om at prutte om prisen, for det virkede som om, at det var hans levebrød. Da Jørgen så begyndte, kunne vi alle krybe i et musehul. Vi bad ham lade være, men han fortsatte bare. Det var ondt. Vi nåede alle helskindet tilbage og satte kursen hjemad. I La Palma gjorde vi holdt blot for at erfare, at vi har tømt byen for cola.
Vel hjemme var det til et bad, og kl 17.30 skulle vi mødes i skolestuen, hvor Monet fortalte
kort om Penisula de Osa. Kl 18.15 var det tid til mad. Der var ufattelig mange dyr i luften, så
vi fik lidt ekstra protein. Da vi var færdige, var en miljø-gruppe fra La Palma kommet for at
fortælle, hvad de laver. Monet fungerede som tolk, hvilket hun gjorde godt. Hun blev dog lidt
træt til sidst, og begyndte at tale spansk til os og engelsk til dem. Vi fortalte dem om
Danmark, og de viste os billeder fra deres ture og aktioner. Da vi var færdige der, sad vi nogle
stykker og snakkede med Vargas. Og nu er det blevet sengetid 22.13.
Aktivister
Tirsdag den 1. juli
Så er vi afsted igen. Vi er på vej til en botanisk have uden for Penisula de Osa. Vi skal køre i 3 timer, hvilket jeg synes er lidt for langt for en botanisk have, med mindre at den er meget flot. Vi skal over flere bjerge, og fra haven kan vi se til Panama.
Til morgenmad fik vi banankage, honningkage, stegte kartofler, ananas og banan. Lidt underligt, men godt nok. Fresco'en var igen den med mandarinsmag den er altså god.
Rundt omkring mig sover folk. De sidste dage har tæret hårdt på kræfterne. Jeg forsøger at undertrykke træthedsfølelsen for at opleve det utrolig flotte landskab, vi kører igennem. Himlen er dækket af små lette skyer, med solen trænger gennem.
Det er trist at skulle forlade stedet. Folk er så flinke. og stedet er så flot. Her til morgen fandt jeg ud af, at Monet slet ikke arbejder på TYC, men kun bliver hyret af Fundación Neotrópica, når der er internationale grupper på besøg. Monet fortalte i går, at der kun er én high school på Penisula de Osa, så nogle elever kører op til 2 timer hver vej for at komme i skole fedt.
Foran os rager høje, mørkegrønne bjerge op mod himlen. Til højre er der rismarker og til venstre kokospalmer. Himlen bliver mere og mere blå. Her er hawaiblomster i mange flotte farver, men det er endnu ikke lykkedes mig, at fotografere dem.
Vi er nu i 1150 m. højde.
Nu forlader vi haven. Det står ned i tove. Guiden var alt for historisk, biologisk og kedelig. Det var ikke noget specielt. Der var nogle flotte blomster, og nogle store bambusser, men ellers var der ikke noget, vi ikke havde set i forvejen. Nu løber regnen i strømme ned af vejen. Der var en lille shop, hvor vi kunne købe en masse souvenirs. Jeg købte noget kaffe. Vi er på vej tilbage til San Vito, hvor vi skal spise. Nu kan jeg se, hvorfor de har så store og dybe render langs vejene. Her styrter vandet ned med stor hastighed.
Vi er på vejen igen. Vi har spist på en italiensk restaurant, hvor vi fik pizza meget originalt, men det var godt. For mad og drikke blev det 16100 colónes billigt eller hvad. 400 kr. for 24 mennesker. Det kan man ikke engang få drikkelse for der hjemme.
Vi har nu fået sagt officielt farvel til hinanden. Vi skulle udfylde nogle spørgsmål om vores ophold og om stedet. Vi har fået regnskovscertifikater og et brev. De har fået kikkerter, mikroskoper og andet laboratorie-udstyr.
Så skulle der pakkes og for dem, som havde lyst var der nattur med Aider. Vi så nogle flourocerende grene formentlig bakterier, og en kæmpe kakerlak, en slange samt en skorpion. Senere sad vi nogle stykker og snakkede ude i udestuen og så godnat.
Onsdag den 2. juli
Nu er det godnat igen efter en "hård" dag. Vi startede med morgenmad kl. 7.00. Her kom
aberne capuciner frem og spiste. Jeg håber mine billeder bliver gode. Kl. 7.30 skulle vores
ting stå klar til at blive pakket. Alt blev stuvet ind i bussen, for det stod ned i tove, hvad det
for resten havde gjort hele natten. Da klokken var ca. 8, var det afgang. Det var ret trist. Vi
havde lavet diplomer til madmor, busfar, naturfar og Monet, fordi de har været så flinke.
Vi havde fået at vide, at turen hertil ville tage 5 timer, det tiltrods var vi først fremme da
klokken var lidt over 4. Det er vi efterhånden vant til. Vi gjorde tisseholdt ved noget af
busfars familie, hvor vi også fik en stor pose mango. I byen købte vi også sødt og mad til
senere. Meget af vejen til Manuel Antonio kørte vi langs med Stillehavet det var utrolig flot.
Vores "hotel" er stuer + bad med en køjeseng, en dobbeltseng og køkken. Selv om det er et
firepersonersværelse, er vi kun tre Camilla, Anne-Mette og jeg. Vi pakkede lidt ud,
hvorefter vi gik ned for at bade. Det tar' under 2 min. at gå derned, og vi kan lige så tydeligt
høre bølgerne fra værelserne. Bølgerne er store, havet er salt, og der er palmer på stranden.
Herefter gik vi i bad og ud og spise. Her fik vi svampesuppe, kylling + ris og kokosbudding.
Som drikkelse fik vi saft fra bl.a. banan, appelsin og ananas. Den var super. Dernæst gik vi op
og så på poolen og ned på stranden. Til sidst har vi siddet udenfor og fået et par øl det er
utrolig varmt. Da vi kom tilbage var der allerede gået myrer i mine kiks surt. Godnat 23.08
Torsdag den 3. juli
Så ligger jeg i en hængekøje, med kokospalmer over hovedet, uden for vores værelse. Den er
i skyggen, og temperaturen er perfekt. Vi stod op kl.6.15 og Anne-Mette og jeg var nede på
stranden, hvor både solen og vandet blev nydt. Det var perfekt. Nu skal nogle af os ind i
nationalparken det koster 6 $, mens andre skal ind til Quepos.
Nu er jeg tilbage i hængekøjen med renvasket og duftende hår. Jørgen, Flemming, Mikkel,
Anne-Mette, Camilla og jeg var som sagt i parken. Stedet var flot, og vi gik en tur op til et
udsigtspunkt. Her så vi det turkis-grønne hav og flotte klipper med grønne planter. Ufattelig
flot. På turen der til så vi kapuciner og dødningehovedaber, små kolibrier, agutier,
bladskærermyrer, store edderkopper og hørte brøleaber. Vi også nærmest vadede oven i
leguaner. Hvidhoved abe
Og så var der strandene. Der var ikke specielt stille m.h.t. til bølger, men vandet
havde den rigtige farve, og sandet var hvidt. Faktisk var der kæmpesten i vandet, og det var
ikke ligefrem sjovt at støde ind i en sådan.
Forfatteren på Stranden Camilla og jeg var i vandet i ca. 1 time, og bagefter
på stranden en halv det kan ses på vores skuldre og i vores ansigter til trods for, at vi brugte
faktor 20 og 25. Det viser lidt om, hvor skarp solen er.
Efter badningen kom Mikkel løbende og fortalte om en slange. Straks fór jeg der hen og fik
foreviget den.
Den havde lige spist en frø.
Mens vi lå på stranden, kom tidevandet meget hurtigt. Snart var stranden væk, og palmerne
stod næsten i vand. Det var godt, vi valgte at bade først, for mens vi var ude og gå, begyndte
der at komme skyer. Da vi forlod parken var det overskyet.
Efter vi havde spist grøntsagssuppe, hvidløg med fisk, kartofler og grøntsager og is, fik vi
en drink jeg valgte en Magarita. Og så var der poolfete. Ejeren af det sted, vi boede havde
en søn, som havde inviteret os op til poolparty på et nærliggende hotel. Her var vi klokken
21.30 Vi fik øl, og Mikkel, Benjamin A og jeg havde vandkamp. Nogle blev efterhånden
halvfulde. Vi kom i snak med en gruppe unge universitetsstuderende fra New Mexico, som er
her for at studere latinamerikansk politik. Mange af dem var ret flinke, og en af dem var
sammen med sønnen, som holdt festen, men de var nu også fulde. Vi drak whisky fra flasken,
og vi fik lov til at tage al den sprut vi ville have. Det gik hårdt for sig, og især rommen og
whiskyen blev der gået til. Kl. 0.15 forsvandt sønnen sammen med amerikaneren, men vi
festede videre til klokken blev 1.15, hvor en vagt kom og slukkede for det hele. Anne-Mette
var gået i seng, og efter som hun havde nøglen, måtte vi vække hende. Jeg var godt opblødt,
men det er der vel ikke noget at sige til efter 3½ time i klorvand.
Fredag den 4. juli
I dag er der først aftensmad kl. 20.00. Det er der bare ikke noget at gøre ved. Her er ufattelig
varmt. Vi ligger/sidder stille, men vores tøj er helt fugtigt det er virkelig klamt.
Til morgenmad fik vi papaya, banan og ananas, røræg og skinke og rødbedesaft. Jeg var den
eneste, der drak saften. Det var ikke den bedste, jeg har smagt, men det kunne drikkes. Kort
tid efter gik Camilla, Anne-Mette og jeg ned til vejen for at tage bussen ind til Quepos. Den
var bare lige kørt, så vi vadede lidt frem og tilbage. Så kom bussen, og vi betalte de 75
colónes, det kostede. Flere steder havde bussen svært ved at trække op ad de stejle bakker, og
det foregik i snegletempo. Det var meget varmt, og vi vadede fra den ene forretning til den
anden og så mange flotte ting. Jeg købte en hængekøje, et hårspænde og en nederdel. Der var
ufattelig mange flotte tarroner jeg kunne have købt mig fattig. Da vi kom hjem, var vi lidt
på værelset, hvorefter vi gik ned til stranden. Her var alle mulige mærkelige mænd hen til os,
så der blev vi ikke længe. Det var også blevet skyet.
Gud, hvor er her varmt. Vi sidder med ventilatoren rettet mod os og koger. Temperaturen er
over 30, så det er virkelig klamt. Samtidig klør det over det hele, for vi er blevet angrebet af
myg, myrer og div. insekter. Apropos insekter, så var der en cikade inde i vores værelse. Den
var stor og havde nogle flotte farver, men som hele var den meget grim. Vi var lige en tur
nede på strande og kigge efter skaller og sten. Der er mange flotte skaller i diverse farver og
former. Vores aftensmad var grøntsagssuppe og hovedretten var det samme som i forgårs.
Desserten var noget frugtgele, som næsten ingen spiste. Jeg mente det var ok og så kølede
det hele vejen ned til maven, hvilket var tiltrængt i varmen. Jeg er forbavset over så kritiske
og kræsne folk er over for maden.
Lørdag den 5. juli.
Så sidder Anne-Mette og jeg på stranden og skriver dagbog. Vi har været ude og bade, vandet
er så ufattelig varmt. Sandet kan vi ikke holde ud at gå i. Vi sidder under en kokospalme, for
her er temperaturen behagelig. Da de andre var i parken i går, blev de alle forbrændte. Nogle
af dem brugte ikke solcreme, hvilket de fandt ud af, var dumt. Benners fødder ser sjove ud.
Han har siddet med dem i solen, men nogle steder har der været sand, så her er de hvide.
Ellers er de kanonrøde, og han kan ikke have sko på.
Kl. 9.00 var der regnskovs-tur for dem, som havde lyst. Vi var ikke så mange, hvilket
passede og fint. Der var ingen sti, og det gik meget stejlt op og ned, og der var kun træer og
grene at holde fast i. Det var en hård tur, 2½ time, og vi så kun edderkopper og firben + en
kakaofugl. Vi smagte på liansaft, det var faktisk godt. Da vi kom tilbage spiste vi kold ananas
uhm og brød med banan og kokos, hvorefter Anne-Mette og jeg gik ned på stranden for at
bade.
Og så var der aftensmad. Til forret fik vi broccolisuppe og boller. Til hovedret fik vi fisk med
rejesovs og kartoffelmos. Desserten var noget der mindede om risengrød med rosiner i. Lidt
senere mødtes vi uden for et af de andre værelser. Sune L. gav øl han havde lige fået at
vide, at han havde fået 13 i fysik på uni. Vi sad og snakkede og havde det hyggeligt. Jeg gik i
seng kl. 22.30 og kl. 23.00 fortsatte nogle af de andre i "byen".
Søndag den 6. juli
Lige nu er et tropisk uvejr i gang, og det har været i godt en time nu. Lynene lyser alt op, og
det ene tordenskrald afløser det andet. Samtidig både regner og blæser det. For ca. 20 min.
siden var vi nogle stykker nede ved stranden for at se regn og lyn. Tilbage igen skriver jeg
dagbog. Camilla læser i fuglebogen, men ligner er, der snart sover. Anne-Mette er ved at
pakke.
I aften skal vi allerede spise kl. 18.30, for vi kan hygge os længere sammen. Det var
meningen, at vi skulle lave bål på stranden, med det bliver vist ikke til noget med al den regn,
der er kommet. Det er normalt vejr igen, men lidt koldere, og så er det mørkt.
Nu er vi færdige med at pakke og klar til at gå i seng. Det blev ikke til meget fælles hygge,
men vi tre har det da fint sammen, så det går vel. Anne Mette ligger ved siden af mig og
sover, og jeg har vækket hende tre gange for at høre, om hun ikke skal have nattøj på. Hver
gang har hun sagt ja, men er faldet i søvn igen, så nu slukker jeg lyset.
For resten var aftensmaden anderledes i dag. Det var mørbrad med champignonsovs og ris og
en ubestemmelig suppe til forret. Til dessert fik vi kage og kaffe. Herefter var det pakketid og
så sovetid. Vi er alle trætte ufattelig nok, for vi laver ingen ting.
Mandag den 7. juli
Nu er det meget tæt på, at vi skal afsted, Vi skal være nede ved bussen om et kvarter. Jeg er
lige kommet hjem fra stranden, hvor jeg ledte efter skaller. Vi fik alle 3 ned og købte en stor
bakke is og satte os nede ved stranden for at spise den. Derefter gik vi hen til butikken ved
redningstårnet for at kigge. På vej tilbage sagtnede jeg agter ud, for at tage billeder og samle
skaller. Jeg fandt flere flotte.
I dag var vi oppe kl. 5.15 for at kigge på farver ved vandet. Der var ingen af os, der orkede at
bade, og derfor gik vi bare tilbage og lagde os til at sove igen. Til morgenmad var der kun
banan og vandmelon og senere brød og røræg med tomat og løg. Juicen var lyserød, sød og
med kokos. Vi fik pakket de sidste ting, og vi tre gik ned til stranden.
Vi er nu ankommet til Hostal Toruma. Busturen var ikke så slem, og så tog det kun de fire
timer, vi havde fået at vide, det ville ta'. På vej fik vi toastbrød, bananer, kiks og sodavand.
Buschaufføren kørte temmelig stærkt i forhold til, hvad vi er vant til og i forhold til vejene. Vi
krydsede mange floder på broer, der ikke var bredere end bussen. Når vi kiggede ud af
vinduerne, kunne vi kun se vandet. Og så var broerne lavet af metalstivere, der var lagt på
tværs. Nogle steder manglede de, så det var virkelig betryggende. Da vi kom hertil fik vi de
samme senge som sidst. Camilla og jeg gik i banken, hvorefter vi skrev lidt dagbog. Vi
flyttede inden for, fordi vi frøs. Det er let at mærke, at vi nu er kommet op i højderne. San
José ligger i et bjergmassiv, i omkring 2000 m. højde, og her er der ikke så varmt, som vi har
været vant til. Da vi var her den første dag på turen, der svedte vi. Nu fryser vi nærmest!!!
Da vi flyttede ind kom vi til sådan helt tilfældigt at sætte os foran fjernsynet. Her var den
amerikanske version af Jeopardy i gang. Her var der et spørgsmål om Ibsens "Et dukkehjem"
og senere om, hvilket land Solvang repræsenterede. Det var lidt sjovt. Norden og Danmark er
altså ikke helt ukendt ude i den store verden.
Jeg har forsøgt at tælle mine stik og bid og er nået til ca. 250!!!!?!??!! Tirsdag den 8. juli
Vi sidder nu i en flod "pram" og er på vej til Tortugero. Luften er ufattelig fugtig. Det meste
af busturen til Limón regnede det, og så snart vi var nede af bjergene var det fugtigt.
Vi havde fået at vide, at turen ville ta´ to timer, men den tog næsten tre typisk
Nu sejler vi direkte ud mod Det Caribiske Hav med bølger forude. Det ser lidt komisk ud .
For lidt siden så vi en brøleabe, der enten var udskudt eller syg fordi den var alene.
Vi sejler stadig. Solen har lige skinnet. Vi har endnu ikke set nogle krokodiller, hvilket vi er
lidt skuffet over. For 1½ time siden, cirka, holdt vi en tisse og benzinpause. Et sted in the
middle of nowere, hvor vi kunne købe lidt af hvert søde sager. Efter 20 min. sejlede vi
videre.
Kl. 16.30 ankom vi . Stedet er fint igen over forventning. Jeg bor sammen med Mikkel, 2 x
Benjamin, Anne T. og Lea. Birgitte, Louise og Jeanette kom til at bo sammen med to mænd,
hvilket de ikke var særlig glade for. Vi fik lunch kl. 17.00 Ris, bønner, salat, bøf og
grøntsager samt vanillebudding med rosiner. Herefter gik vi nogle stykker ned til stranden.
Det var ikke lige sådan jeg havde forventet Det Caribiske Hav så ud. Vandet var helt brunt,
og bølgerne er store og brækker 8 9 gange før de når ind til den sorte strand. Her flyder det
med affald over det hele ikke så underligt at vi ikke kunne komme til at bade her. Mens vi
gik hen ad stranden, begyndte det at regne. Mikkel og jeg fortsatte hen til en hytte. Her
håbede vi at kunne skyde genvej gennem et område med hytter, men det kunne vi ikke. Så vi
måtte løbe hele vejen tilbage.
Godnat kl. 22.12. Det tordner, lyner, blæser og regner i lange baner fedt. Uden for suser en
kolibri frem og tilbage i lyset.
Onsdag den 9. juli
De fleste af os er trætte og har hovedpine. Det er ikke smart at sove midt på dagen i denne
varme og fugtighed. Grunden til hovedpinen skyldes også at vi fra 10.30 til 12.30 gik nede på
stranden og samlede og sorterede skidt. Vi tænkte, at det kunne da ikke ta' så lang tid, men
hold fast, hvor var der meget lort. Samtidig var det ufattelig varmt, selv om solen ikke gik
direkte igennem, fordi der lå småskyer. Nu bagefter kan jeg da se, at jeg har fået nye striber
på mine skuldre, så den gir' alligevel. Jeg havde endda solcreme på. De striber var jeg ellers
kommet af med i Manuel Antonio.
Dagen startede kl. 7.00, hvor Mikkels vækkeur begyndte. Han var den eneste, der stod op, vi
andre sov til to i otte. Morgenmad kl. 8 bestående af Kellog's med mælk og sukker, ris og
bønner og røræg og brød, og til sidst papaya, vandmelon og ananas. Kl. 9 skulle vi mødes i
museet, hvor noget af personalet fortalte om Caribbean Conservation Corporation hvem de
er, hvad de laver og hvorfor. Vi så en film, 18 min., om skildpadderne, hvorefter en svensker
fortalte en masse om skildpadder gennem lysbilleder. Det var faktisk ret spændende. Så gik
der ca. en time med at vente på Roxanne og lærerne typisk, hvorefter vi begyndte vores
strandrensning. Da den var overstået, var der frokost. Den bestod af rismix med kylling, brød
og kartoffelrødbedeæggesalat. Til dessert var der Costa Ricas bud på vores studenterbrød. Nej
det var friskrevet kokos, kanel og frisk ananas rullet til kugler. Det smagte udmærket, men
kun med én. I øvrigt har jeg fået smag for salsa. Det er noget meget stærkt krydresovs, som
smager godt. Efter maden tog jeg et dejligt bad. Vandet var lige tilpas.
Nu er det næsten mørkt udenfor. Det får næsten lyden af havet til at forstærkes. Mor ville
virkelig være misundelig, hvis hun kunne høre dette vand. Det larmer ufattelig meget.
Imellem dette Caribiske Hav og floden er der ca. 150 meter, dem bor vi på.
Når vi kommer hjem vil jeg til at sætte pris på rent, velduftende og tørt tøj. Her er så fugtigt,
at det halve kunne være nok.
Vi har set to skildpadder. Den første dukkede først op efter 1 time og 45 min. gang, og den
anden på tilbagevejen. De var begge ufattelig store. Vi fik at vide, at den første vejede 220
pund og var lidt over en meter lang. Den var svær at se både fordi den havde valgt et sted,
hvor der var buskads, men samtidig også fordi guiderne ikke må lyse på deres hoveder, og
kun på kroppen med en infrarød lommelygte. Vi må kun se på dyrene, når de er ved at lægge
æg, og når de er på vej tilbage til havet, ellers kan det få dem til at forlade stranden igen, og
det ville jo være trist. Den anden skildpadde fulgte vi både mens den lagde æg, og da den
forlod stranden.
Til aftensmad fik vi ris, kartofler(tror jeg nok) med ost og bløde løg imellem, græskar med
ost, avokado med dressing, men jeg kunne stort set ikke spise noget, hvilket var lidt trist, for
det smagte godt.
Flemming fortalte at lige pludselig sad der en skorpion på hans ben. Den fik Jørgen viftet af
og trampet ihjel. Roxanne påstod, at der ikke var skorpioner her, så han måtte have haft den
med fra TYC. Ovre, hvor de bor, i nogle hytter langt væk, havde de også fået besøg af en
fugleedderkop ude på badeværelset. Sune L og et par andre havde på stien på vej over til
køkkenet mødt en giftslange. De havde lyst på den, og den havde så rejst sig op ad Sune,
hvorefter de alle var løbet. Hyggeligt med alle de husdyr.
Torsdag den 10. juli
Vi sidder nu i biblioteket, og her er koldt at komme ind, men efter kort tid føles det varmt. Vi
har lige fundet en Dean Koontz bog Intensity, her er indledningsdigtet:
Hope is the destination that we seek.
Love is the road that leads to hope.
Courage is the motor that drives us.
We travel out of darkness into fait.
-The book of counted sorrows
Jørgen og Flemming er ved at gennemgå noget om de skove, vi har set i løbet af turen. Det er
lidt kedeligt. I nat vågnede jeg kl. 5 ved et godylt tordenskrald og kort tid efter kom der et til,
og så var det ovre igen. Men skraldene rumlede så meget, at det rystede og raslede i det hele.
Så begyndte flyverne at larme. Der ligger en lille flyveplads et par kilometer herfra, så de er
lavtgående.
Efter morgenmaden skulle vi over til en fuglestation. Vi fik en meddelelse om, at stedet var
under vand, Der var ikke så meget at se på. Vi så ingen fugle, men til gengæld så vi røde giftpilefrøer. De
er ufattelig små og larmer meget. Lige før stationen var der et stykke flod, som var helt
omsluttet af planter. Disse spejlede sig i vandet, det var utrolig flot, man blev ligsom ét med
naturen. Vel hjemme var der middag. Ris, kartofler, græskar, gulerødder og pasta med tun.
Lidt senere skulle vi samles igen.
Så er endnu en dag gået. Jeg glæder mig lidt til at komme tilbage til San José, hvor vi kan
foretage os noget, og hvor vi ikke hele tiden skal tænke på alle de dyr og insekter, som der er
her. Stedet er ikke det mest ophidsende, her er intet at tage sig til. Jeg er skuffet over, at vi
endnu ikke har set en alligator/krokodille.
Kl. 19.00 var der aftensmad. Der var meget forskelligt, men hverken ris eller brune bønner.
Der var oksekød i tern med sovs og søg, grønne bønner, stegte kartofler, salat og pasta med
tun. Herefter gav Benjamin øl i anledningen af sin fødselsdag. Camilla og jeg spillede kort,
hvorefter 9 af os begyndte at spille Maier. Det fortsatte vi med til kl. 10, hvor der skal være
ro. Vi har aftalt at stå op kl. 5 i morgen tidlig for at se solopgang. Godnat 22.25
Fredag den 11. juli
Så er vi på vej tilbage til Limón. Vi har lige været i "vand"skeligheder. Vi sad fast fordi det er
lavvandet, og vi måtte ud og skubbe på. Der var sand, men man sank i, det var lidt skummelt
også fordi, at vi ikke kunne se bunden. Vi har sejlet i to timer, og vi har set et par oddere og
omkring 15 sumpskildpadder. Det er helt utroligt. Vi har også set skestorke og masser af
andre fugle. Grunden til at vi har set så mange dyr er nok, at solen skinner og vejret er
pragtfuldt.
I morges var vi tidligt oppe, 5.15, og temperaturen var behageligt. Solopgang var der ikke
meget af, men til gengæld var der noget, der var meget bedre. Jeg var desværre gået tilbage
for at sove, men de andre så skildpadder, der parrede sig, og lidt længere henne ad stranden så
de skildpaddespor. De påstod at det var flot at se. Da de senere fortalte det til en af de ansatte,
sagde hun, at hun havde arbejdet der over et år uden at se nogle parre sig, så de var meget
heldige.
Jeg stod atter op og gik ned på stranden, hvor jeg blev siddende på stranden og nød solen, der
var kommet frem. Til morgenmad var der bananpandekager, cornflakes, vandmelon og
ananas. For første gang smagte jeg peanutbutter det bliver hurtigt vammelt. Efter maden fik
vi pakket det sidste og godt 9 var det afgang.
Nu har jeg fået et billede af en pilskade. Vi har også set en vaskebjørn.
Vi nåede op på 38 sumpskildpadder!! Det havde jeg absolut ikke forventet. Nogle af os fik en
del sol på sejlturen og i bussen bagefter. Vejret var fint indtil vi nåede bjergene, så var alt
gråsort og det regnede. For første gang kørte vi også i kø. Jeg sov det første stykke indtil vi
holdt ved en tankstation. Da jeg vågnede havde jeg det ad h.. til. At sove i en godylvarm bus
er ikke smart, især ikke hvis man stort set ikke har gået noget at drikke hele dagen.
Transportturen tog i alt 7 timer og 35 min. og vi var tilbage på Toruma kl. ca. 16.30. Ved 6
tiden gik vi ned på Pizza Hut og fik en lækker pizza og en Ginger Ale.
Lørdag den 12. juli
Dagen startede tidligt. Vi var oppe lidt over 6, for vi skulle med en bus kl. 8.00 troede vi.
Det viste sig dog, at den først kørte kl. 8.30. Vi kunne ikke få morgenmad på vandrehjemmet
på det tidspunkt, så vi startede dagen uden.. Først da vi kom ind og sidde i bussen, fik vi ¼
flütes og ¼ l. vand. Det var der ingen, der blev mætte af, og folk brokkede sig grundigt. Det
er heller ikke smart at starte med at gå flere kilometer og så ikke få nok at spise, især også
fordi vi senere skulle op og gå på Poas.
Vi havde fået at vide at køreturen ville vare 1½time, men ingen af os troede på det, og det
viste sig da også denne gang, at tiden ikke holdt. Turen tog 3 timer med holdt under vejs. Det
er lidt sjovt. Bussen stopper en gang i mellem, når der er nogle, der lige skal ud og købe ind i
de mange boder langs vejen. Det er smart, men det gør turen længere. Her var der nogle, der
købte kærlighedsfrugter, og jeg fik lov til at smage dem. De var forbavsende gode. Så gode,
at Anne-Mette og jeg købte en pose senere. Busturen kostede 2 x 500 + indgang til
nationalparken. Oppe på vulkanen var det koldt, og vi havde heldigvis alle lange bukser på.
Det var faktisk lidt rart at have det køligt, så vi kan vænne os til det danske klima. Da vi kom
op til krateret kunne vi med det samme lugte svovl, men vi kunne ikke se noget pga. skyer.
Nogle af os gik så op til lagunen, men her kunne vi heller ikke se noget. Vi fodrede egern
med nogle diabeteskiksekager, som Flemming mente vi skulle leve af til frokost. De var
forfærdelige, men egernene ville gerne have dem endda af hånden. Vi gik tilbage til krateret,
men det var ikke blevet meget bedre. Vi fik at vide, at nogle af de andre havde set hele
krateret og den grønne svovlsø, så vi andre må håbe på, at deres billeder er blevet gode. Nede
i cafeteriaet fik vi en lille sandwich som kompensation for den dårlige mad, vi indtil da havde
fået, den hjalp bare ikke meget. Anne-Mette og jeg var også nede på en tilhørende udstilling
og kigge. Alt stod på spansk, så det fik vi ikke meget ud af.
Busturen hjem tog kun 1 time og et kvarter, og da vi ankom til San José gik vi ud og spiste
selv om klokken kun var 16.30. Jeg fik kinesiske nudler i sur-sødsovs med kylling og
ananassaft at drikke. Til dessert fik jeg is og frugtsalat.
På vej tilbage kiggede vi ved gadehandlerne, og Anne T var ved at blive bestjålet, men der
skete ikke noget.
Søndag den 13. juli
Lige nu sidder Lea, Benner, AM og jeg på Burger King. Morgenmaden på vandrehjemmet
bliver man ikke mæt af. Jeg skal dog ikke have noget, jeg synes stadig det er for dyrt i forhold
til, hvad man får.
Efter vi var færdige på Burger King vadede vi rundt og kiggede lidt på shops og
gadehandlere, med der var ikke mange, der havde åbent fordi det er søndag. I dag er der
lokalbrag mellem de to lokale, rivaliserende forboldklubber. Samtlige forretninger og
gadehandlere havde enten et fjernsyn eller en radio gående, og speakerens stemme kørte som
en kværn, og når der blev scoret råbte han i flere minutter i træk. Vi købte også nogle bananer
10 colónes pr. stk., som vi spiste da vi kom tilbage til vandrehjemmet. Da vendte hjem kom
Sune og Bodil med vores rene vasketøj. Det er bare rart at have rent, tørt og rentduftende tøj
igen.
Nu sover Anne-Mette, og jeg vil til at læse. Afhængig af vejret tar' vi på et jademuseum for at
se på sten, men hvis det øser ned, gider jeg ikke, for der er ret langt, og det er for varmt at
have regntøj på. En paraply er ikke nok.
Så er det næstsidste nat i Costa Rica. Det er lidt underligt at tænkt på. Jeg glæder mig
efterhånden til at komme hjem og fortælle alt, hvad jeg har oplevet, og det er jo ikke småting.
Jeg frygter for at flyveturen og ventetiden i Amsterdam bliver uudholdelig, men vi overlever
vel.
Dagen i dag har været ufattelig lang, hvilket skyldes at butikkerne ikke har haft åbent, men
også at det har været en dag, hvor vi ikke har skullet noget. Jademuseet var lukket, så det fik
vi ikke set. Det overvejer vi at gøre i morgen eller tirsdag. Der er også et guldmuseum, som vi
fandt i dag. Vi ved ikke, hvad det er, med det vil vi undersøge i morgen.
Mandag den 14. juli
I dag havde Jørgen købt bananer til morgenmad, så i dag blev vi mætte. Efter maden gik vi
ind ad Avenida Centrale, vekslede penge og begyndte shoppingen. Ved 11-tiden var vi på
Pizza Hut, hvor vi fik den is, vi ikke kunne spise i går.
Gud, hvor er jeg træt. Jeg er nærmest overtræt, og jeg er bange for, at jeg ikke kan sove. I
aften er Anne T blevet klippet. Marie er dæleme god til at klippe.
Maden i dag var steak i tomatsovs lidt tørt, med ris, franske kartofler og salat. Dertil fik jeg
ananassaft og så var der frugtsalat til dessert. I dag fik vi lov til at gå amok. Vi måtte spise for
3000 colónes, hvilket er umuligt. En hovedret af de dyre, en dessert af de dyre og en
sodavand kostede ca. 1000, så man skulle virkelig spise og drikke meget. For første gang fik
jeg nok at drikke til maden, det var dejligt. Vi var alle meget mætte og godt tilfredse.
Nu er det godnat 23.35.
Tirsdag den 15. juli
Nu er vi strandet i lufthavnen i San José. Både her og i Panama er det dårligt vejr tåge og
regn. Vi er blevet flyttet op på anden sal af frygt for oversvømmelse.
Vi har lige fået sandwichs, kage og drikkelse.
Flyet forventes at lande kl. 21.00, men det er
den tredje tid vi får at vide, så jeg ved ikke, om jeg tror på det.
For en time siden fik vi at vide at flyet ville lande lidt over ni og lette igen kl. 22.00, men nu
får vi at se, flyet er ikke landet endnu.
22.53 , så er det afgang fra San José. 12½ times flyvetur foran os, før vi er i Amsterdam.
Onsdag den 16. juli
0.55, nu forlader vi Panama.
3.00 nu er solen ved at stå op. Det er flot. Vi kan ikke rigtig se det, for skodderne skal være
trukket ned, så folk kan få fred til at sove. Lyset er meget skarpt.
8.08, på vej til Panama fik vi en lille sandwich, en juice og en chokoladebar. Chokoladen har
jeg først lige spist nu. Kort tid efter vi var lettet i Panama fik vi et ordentligt måltid. Noget
fisk til forret, kød med ris og grøntsager, brød med ost, kiks og pære med chokoladesovs.
Hertil fik jeg rødvin for at se om det ville få mig til at sove. Det har ikke hjulpet endnu!!.
Hjemme
Ceiba træ
Aguti,
dovendyr,
FP på stranden,
JL slukker sin tørst
Kanalbåden,
Krokodille,
Skoven sejles bort,
Tigerhejre
Papegøje
Stranden renses
Skildpadde
Skorpion
Oversvømmelse på den Canadiske feltstation
og at et par lavskaftede gummistøvler ikke var store nok. Derfor måtte vi hen og
låne stedets støvler. Det, der var, var enten ti numre for store eller et par eller tre for små jeg
valgte de sidste. Før vi kunne sejle, skulle der komme en båd tilbage. I den var nogle af dem,
som ikke ville ud og gå i vandet på stationen pivskider. Det tog ca. 15 min. at sejle ud og
det dobbelte hjem til trods for modstrøm ud. Vi ankom og gik i vand til knæene, så støvlerne
blev oversvømmet. Der er i nat kommet 15 cm. vand, og der var en masse i forvejen, så der er
ikke noget at sige til, at der er meget vand.
Skildpaddespor
Kolibri,
Poas vulkanen
